Ny parasol? Her er den ultimative guide til at finde den bedste parasol

Ny parasol? Her er den ultimative guide til at finde den bedste parasol

15/05/2022 0 Af Camilla

ANNONCE - Vi tester ikke nødvendigvis selv produkterne, men kan også baseres på research, analyser, kundeanmeldelser mm. Kun produkter fra vores kommercielle partnere inkluderes i indlægget. Derfor betragtes dette som en annonce.

Sommeren står for døren, og det betyder også fuld fart på solens stråler. Og selvom det ofte er længe ventet, når solen kommer frem i sommermånederne, gælder det om at beskytte sig selv mod de kraftige stråler. Samtidig kan det være en varm fornøjelse, hvis du ikke kan søge i skyggen på terrassen eller på strandturen.

Derfor gælder det om at få fat på en parasol, der kan sørge for skygge og beskytte dig mod solen. Lige her guider vi dig til, hvordan du finder en billig parasol, som du kan bruge på den måde, du gerne vil.

Hvad kan en parasol?

Når det kommer til parasollen, har mange danskere allerede erhvervet sig én til sommerens gøremål, og det er med god grund. Parasollen har primært to funktioner, som netop passer godt på dig i løbet af sommeren. Samtidig er den med til at skabe den helt rigtige stemning i haven eller på terrassen, hvis du får fingrene i en stor parasol.

Først og fremmest er parasollens formål at beskytte dig mod solen, som vi allerede har nævnt. Mange parasoller er lavet af et materiale, der fungerer UV-beskyttende og dermed har solens stråler svært ved at trænge igennem dette. Der er mange forskellige materialetyper, når det kommer til en parasol, og her er en tommelfingerregel, at jo tykkere stoffet er, desto mere beskyttende vil det fungere. Ligeledes findes der forskellige materialer, hvor nogle er mere UV-afvisende end andre.

Parasoller

Derudover vil parasollen også sørge for skygge og læ i sommermånederne. I takt med at solens stråler bliver skarpere, vil de ligeledes også varme mere end eksempelvis i foråret. Det kan betyde, at terrassen bliver udsat for høje temperaturer i direkte sol, hvilket kan være ubehageligt at opholde sig i. Derfor vil en parasol sørge for skygge og læ for vinden, så du nemt kan opholde dig udendørs, selvom solen står højt på himlen.

Sådan finder du den bedste parasol for dig

Der er en række parametre, du skal tage højde for, når du skal finde den bedste parasol til dig. Foruden de mange forskellige typer, som vi vil nævne for dig nedenfor, skal du også være opmærksom på blandt andet størrelse, form og antallet af wires.

Størrelsen på din parasol er afhængig af dine behov og størrelse på eksempelvis din terrasse. Jo større din parasol er, desto større et område kan den overdække. Har du mange møbler, der gerne skal kunne dækkes af din parasol, bør du vælge en stor parasol til haven. Skal du derimod blot bruge den over en enkelt stol eller på stranden, kan en mindre model sagtens være tilstrækkelig. De klassiske mål går fra 3-4 meter i diameter på de store, 2-3 meter for mellemstørrelse og 1,5-2 meter for de små parasoller.

Derudover kommer parasoller i forskellige former, og her handler det mest om, hvad du selv foretrækker. Vil du gerne have mulighed for at kombinere flere parasoller, så du kan dække et stort område, anbefaler vi altid, at du vælger en firkantet model. På den måde kan kanterne løbe parallelt med hinanden og dække bedst muligt. Dog er formen vigtig, hvis din parasol skal placeres op ad en væg.

HalvparasolHer kan du med fordel vælge en halv parasol som denne model, der nemt kan placeres op langs væggen og give dig de bedste forudsætninger for at finde læ og skygge.

→ Set hos Lammeuld.dk til 954 kr.

Dertil kommer også antallet af wires, som er særdeles vigtigt at overveje. Wires er de arme, der holder selve materialet på plads, og deres vigtigste funktion er at holde parasollen fast og udstrakt. Jo færre wires der er i din parasol, desto mindre hårdfør vil den være over for eksempelvis vind. Ofte afspejler antallet af wires både størrelse og pris, men det kan vise sig at være en god investering at betale lidt ekstra i det lange løb.

Men det er ikke kun antallet af wires, der er afgørende. For du kan nemt have mange wires, men er disse ikke kraftige nok, vil parasollen ikke kunne klare blæsevejret. Derfor vil mange parasoller, og det gælder særligt store modeller, være udstyret med særdeles kraftige konstruktioner. Dette kan betyde et færre antal af wires, men som derimod er yderst stabile og holdbare.

Håndsving og tilt

Samtidig kommer parasoller også med forskellige funktioner, der gør opsætning og brugen nemmere for dig. Her er der særligt tale om håndsving og tilt-funktionen, hvor du kan vinkle din parasol, som du gerne vil.

Der er som udgangspunkt to måder, hvorpå du kan åbne og lukke din parasol. Først og fremmest findes der modeller med en klassiske skubbemekanisme, som vi også kender det fra en klassisk paraply. Her skubber du en klods op, som slår parasollen ud, og som vil klikke sig i hak, når den er fuldt udfoldet. På samme vis trækker du klodsen ned, når du skal folde din parasol sammen.

Derudover kan du benytte dig af en parasol med håndsving, hvor rotation i en bestemt retning vil åbne parasollen og ligeledes folde den sammen, når du svinger håndtaget modsat. Håndsvinget kræver snore, og disse løber ofte inde i selve parasolstangen. Disse bliver strammet til, når du drejer på håndsvinget, og dermed foldes parasollen ud.

Du finder også mange modeller, og det gælder særligt for den store parasol, med en tilt-funktion. En parasol med tilt giver dig mulighed for at få mest muligt skygge, idet du kan vinkle selve parasolskærmen i den retning, du gerne vil. På den måde kan den langt mere effektivt blokere for solen. Heldigvis findes der mange forskellige modeller på markedet, der har denne tilt-funktion, og derfor er det en særdeles god investering at finde en model, der har dette.

Billige parasoller

Find en god parasolfod til at stabilisere

Inden vi kigger nærmere på de forskellige typer af parasoller, vil vi fortælle dig lidt mere om parasolfoden, der er nødvendig for de store modeller. Parasolfoden skal være tung, da den skal kunne modstå vindstød og andre bevægelser, og den kan se ud på forskellige måder. Derfor er der hovedsageligt tre parametre, du bør overveje, når du skal finde den rigtige parasolfod.

Først og fremmest er udseendet afgørende for, hvilken parasolfod du vælger. I dag finder du et væld af muligheder, hvor du blandt andet kan købe sandposer, parasolfod med hjul og den klassiske, firkantede model. Og netop hjul falder ind under kategorien funktion, som også er vigtigt at have for øje. Din parasolfod bør have de funktioner, der gør den nem at betjene og flytte rundt. Her bør hjulene altid kunne vippes op eller låses, idet det kan påvirke fodens stabilitet grundet dens tyngdekraft, der ikke hviler direkte på jorden.

Sidst er stabiliteten vigtig, og denne bør altid overgå udseendet. Stabiliteten omhandler parasollens sikkerhed og brugervenlighed, hvor særligt parasollens fastmontering på foden er afgørende. Skal den blot monteres med en enkelt justeringshætte, er parasolfoden sjældent tilstrækkelig, da den ikke er monteret godt nok. For meget svaj i parasollen vil i sidste ende kunne ødelægge parasolstangen.

Jo flere punkter din parasol bliver spændt fast på, desto mere stabil vil parasolfoden være. Det handler nemlig om at fiksere stangen så godt som muligt samtidig med, at fodens vægt skal være tilstrækkelig til at holde parasollen på plads. Her er det vigtigt, at du tager selve parasollens vægt med i dine betragtninger, da en tung parasol kræver en tungere fod.

Farve og kvalitet på din parasolskærm

Både farve og kvalitet betyder noget, når du skal vælge den bedste parasol, men forskellen er, at kvaliteten er afgørende, hvorimod farven hovedsageligt afhænger af dine egne præferencer. Selve farven er vigtig for parasollens udtryk, og derfor bør du altid vælge ud fra, hvad du foretrækker. Dog skal du huske på, at de mørke farver absorberer varmen mere, hvorimod lyse farver sørger for at reflektere sollyset tilbage. Dermed bliver den mørke parasol varmere, som vil gøre det varmere at opholde sig under den.

Derimod er kvaliteten afgørende for din parasols mulige beskyttelse og holdbarhed. Kvaliteten betyder især noget i forhold til, om din parasol vil falme med tiden, når den bliver eksponeret for solen hele sommeren.

parasol med knækKvaliteten på stoffet vil variere alt efter, hvilken model du vælger. Ofte er parasolskærmen udformet i polyester, idet materialet er slidstærkt og nemt at holde rent.

Her er det vigtigt, at du kigger på parasollens UV-beskyttelse, og en tommelfingerregel er, at jo tykkere stoffet er, desto mere vil det beskytte dig. Her er eksempelvis denne Napoli parasol i tykt polyester et fornuftigt valg, som er en favorit hos tidligere købere af parasoller.

→ Set hos Coop.dk til 400 kr.

Farvemetoden angiver, hvor længe din parasol vil holde farven. De fleste typer af stof, der anvendes til parasoller, og særlige de helt billige af slagsen, er kun behandlet på overfladen med farve. På den anden side er de lidt dyrere modeller blevet farvet gennem hele stoflaget, idet farven er blevet tilsat tidligt i produktionen. Det betyder, at farven vil holde i langt flere år, end hvis du vælger en parasol, der kun er blevet overfladebehandlet. Dette gælder især for dig, det eksempelvis vil have en rød parasol og gerne vil undgå, at den røde farve falmer i takt med brug.

Forskellige typer af parasoller

Der findes et væld af forskellige typer, når det kommer til parasollen. Fælles for dem alle er funktionen og det formål, de tjener, men der er alligevel stor variation i forhold til, hvilket formål de tjener bedst. Grundlæggende er det størrelsen og formen, der definerer de forskellige typer, men også pris og kvalitet afspejles i disse. Nedenfor vil vi gennemgå de klassiske typer af parasoller for dig, så du kan finde frem til, hvad du har brug for hjemme hos dig.

Kæmpe parasol til terrassen

En haveparasol er ganske uundværlig, hvis du har en stor have eller terrasse, hvor du opholder dig i løbet af sommeren. Kendetegnet ved disse er, at det ofte er en stor parasol i et flot design, hvor netop kvalitet og funktion kombineres på bedste vis. De fleste modeller kommer med snoretræk og en yderst fast konstruktion, der gør den stabil og funktionel i enhver situation.

Den klassiske kæmpeparasol er en rund eller firkantet model i et kraftigt materiale. Konstruktionen består typisk af træ eller sort aluminium alt afhængig af, hvad du foretrækker. Samtidig er størrelsen også markant større end ved den klassiske strandparasol, og de vil typisk være mellem 3-4 meter i diameteren.

Haveparasollen kan enten komme som en hængeparasol eller en parasol, som skal monteres med en fod i midten.

HængeparasolOutfit Andreas hængeparasol har en fastmonteret fod, hvor parasollen hænger ud fra et stativ, der stabiliserer den på bedst mulig vis.

→ Set hos Frishop.dk til 3.381 kr.

Her slipper du for en parasolstang i midten, og i stedet er den monteret ud til den ene side. Denne model måler tre meter i diameteren, og materialet er polyester PA coating. Den har ligeledes et 360-graders drejesystem og vindhul, der sørger for god ventilation.

hvid parasolKigger vi på brugernes favorit, når det kommer til en haveparasol, hvor stangen er monteret i midten, er Skagerak Atlantis Parasol 330 placeret højt på listen.

→ Set hos Trendyliving.dk til 5.196 kr.

Her får du virkelig kvalitet for pengene, men du skal dog også betale godt for det flotte håndværk. Den måler 3,3 meter i diameteren og er fremstillet af langtidsholdbare materialer.

Strandparasol

Kigger vi derimod på de mindre parasoller, ender vi med strandparasollen. Denne type af parasol måler typisk 1,5-2,5 meter i diameteren, og den monteres direkte ned i sandet. Dermed er den særdeles praktisk at have med sig rundt i landet. Typisk vil en strandparasol være af lavere kvalitet, end hvad der er tilfældet med en haveparasol, men til gengæld vejer den ikke ret meget og er nem at transportere.

Strandparasollen kommer ofte som en rund model med en todelt stang, hvorpå du kan justere højden. Dette er eksempelvis tilfældet på denne model, der måler 2,5 meter i diameteren, og dermed er én af de større modeller, når det kommer til en strandparasol. Denne har en skærm af 160g/m2 polyester og monteres med et jordspyd.

Er du til den helt billige parasol, der blot skal kunne benyttes på enkelte strandture, er denne Ranger strandparasol populær hos forhandlerne. Denne strandparasol kommer med otte wires til trods for den beskedne pris, du skal betale for at få skygge på strandturen.

→ Set hos Toolworld.dk til 129 kr.

Parasol med lys

Funktioner er der nok af i forskellige parasoller, og foruden tilt-funktion og håndsving er det også muligt at finde en parasol med indbygget lys. Disse modeller egner sig særdeles godt til dig, der har brug for en haveparasol med lidt ekstra luksus. Du slipper for selv at skulle montere lyskæder henover parasollen, og i stedet kan du nyde godt af de indbyggede lys.

bille parasol

Modica parasol med LED-lys

Denne Modica parasol har indbygget LED-lys, hvor der er monteret fire styks i hver af de seks kraftige wires. Disse oplades gennem solceller, og dermed skal du ikke bekymre dig om at tilslutte strøm.

→ Set hos Coop.dk til 499 kr.

En anden mulighed er Hawaii Parasol med LED-lys langs parasollens wires. Denne kommer med tilt-funktion og er af sort alu/poly.

sort parasol

→ Set hos Homeshop.dk til 999 kr.

Firkantet parasol

I dag er den runde parasol ofte den mest velkendte, men faktisk vinder de store firkantede modeller også indpas i Danmark. Disse kender vi ofte fra italienske fortovscaféer og andre sydeuropæiske destinationer, og det er med god grund. For som nævnt er det muligt at koble flere parasoller sammen, og så vil den firkantede form være ideel over det kvadratisk bord.

bedste parasol til terrassenDenne Paris Parasol, der måler tre meter i diameteren, består af en sort polyesterdug og en stang i FSC bøgetræ.

→ Se den hos ILVA.dk

Her får du den klassiske kæmpeparasol med de lige sider, der gør den yderst smuk at have stående samtidig med, at den giver dig mulighed for at erhverve dig en ekstra. Dette er et godt udgangspunkt for dig, der har en stor terrasse og gerne vil kunne overdække langt det meste.

Har du ikke brug for en ekstra med det samme, men overvejer muligheden på sigt, bør du altid investere i en firkantet parasol fra starten af.

Sådan finder du en parasol på tilbud

Parasoller er der nok af, men hvordan finder du en billig parasol hjem til dig? Selvom kvalitet koster penge, kan du i mange tilfælde nemt finde frem til billigere alternativer ved at kigge godt efter. For når du handler på nettet, er der penge at spare på modeller, som du kender fra de fysiske butikker.

Når du skal finde en billig parasol, bør du altid væbne dig med lidt tålmodighed. Hos langt de fleste forhandlere vil der ugentligt være en række tilbud, og det gælder også på de forskellige parasoller. Kan du vente nogle uger med at få fat på en ny parasol til haven eller til stranden, kan du sørge for at holde godt øje. På den måde kan du finde en parasol på tilbud og dermed få mere for dine penge.

Det kan samtidig også godt betale sig at købe din parasolfod hos samme forhandler og på samme tid, som du bestiller din parasol. Det kan give dig mulighed for rabatter eller fungere som et pakketilbud.

Dette skal du være opmærksom på

Selvom det frister med en billig parasol, bør du som nævnt altid have øje for, hvilken kvalitet din parasol kommer i. Jo lavere kvalitet, desto færre år kan du regne med, at din parasol vil holde. Skal du bruge den ofte i løbet af sommeren, anbefaler vi altid, at du investerer lidt ekstra for en holdbar parasol. I stedet for at skulle bruge 500 kroner hvert andet år, kan du måske nøjes med at bruge 1000 kroner ét år og have en parasol i de næste mange.

Samtidig er dine behov for forskellige funktioner vigtige for, hvilken model du vælger. Vil du gerne have håndsving og tilt-funktion, skal du gå på jagt efter nogle modeller med disse specifikationer. Selvom håndsving er yderst bekvemt, skal du dog være opmærksom på, at snorene inde i selve stangen kan knække. Sker dette, kan du ikke længere folde din parasol sammen. Derfor er den gode kvalitet særdeles vigtigt, når du køber en parasol med håndsving.

strandparasoller

Sidst er parasolfodens model og størrelse også afgørende for, om den passer til din parasol. I dag er langt de fleste fødder ganske universelle, og de kan dermed anvendes til næsten alle modeller. Dog kan der være en ydre grænse for diameteren på stangen, og dette skal du holde ekstra øje med, når du bestiller.

Historien om parasollen

Ligesom med alt andet har parasollen også en historie. En parasol er også kendt som en paraply mod solen, og den stammer fra Orienten. Parasollen var oprindeligt forbeholdt de fyrstelige, som skulle fungere som et symbol på magt og ære. Grækerne introducerede hele Europa for den magtsymboliserende paraply, men den anvendtes ikke i middelalderen. Først i anden halvdel af 1500-tallet dukkede den op i Italien, hvor den blev båret som et værdighedstegn hos både paver og præster.

Springer vi til 1700-tallet, blev den sammenklappelige parasol opfundet, og allerede fra anden halvdel af dette århundrede, blev parasollen en essentiel del af kvinders ophold udendørs. Dette var begrundet med, at det blev anset som værende vulgært, når kvinder var solbrændte.

I dag fungerer parasollen som et allemandseje, der har forskellige størrelser og former. Her finder du både firkantede, runde og halvmåner, og så kommer de beklædt med forskellige materialer. Selve stoffet, der udgør parasollens overflade, består af et kraftigt materiale, og denne er monteret med wires, der holder den på plads.

Montering af en parasol kan i dag ske på forskellige måder. Den lille parasol kommer ofte med en spids ende, så du nemt kan plante den i jorden og dermed tage den med rundt. En stor parasol kræver oftest en parasolfod, der sørger for et fast og robust fundament, så parasollen forbliver oprejst.

Opsummering – Sådan vælger du

Denne artikel har fortalt dig alt det, du skal vide om parasoller. Vi har listet de vigtigste ting, som du skal have in mente, når du finder den bedste parasol for dig. Heriblandt gælder det, at størrelse, form og antal af wires er afgørende, og det samme gør sig gældende for stoffets kvalitet. Dette skal nemlig være UV-beskyttende, hvis du vil undgå solens skarpe stråler.

Du finder et væld af forskellige parasoller i dag. Den klassiske haveparasol er uundværlig i sommermånederne, hvis du har god plads i haven og opholder dig meget ude. Denne kan du også få med fastmonteret lys, der sørger for hyggelige aftener, når mørket falder på. Også strandparasollen er en fast følgesvend på de danske strande, og disse er blandt de billige parasoller på markedet.

{{ reviewsOverall }} / 5 Brugere (0 Vurderinger)
Vurdering af testen0
Hvad synes andre brugere.. Skriv en vurdering
Order by:

Vær den første til at skrive en vurdering.

Verified
/ 5
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Skriv en vurdering