Kompostbeholder guide – Ultimativ guide til den helt rette model for dig

Kompostbeholder guide – Ultimativ guide til den helt rette model for dig

12/01/2021 0 Af Morten

ANNONCE - Vi tester ikke nødvendigvis selv produkterne, men kan også baseres på research, analyser, kundeanmeldelser mm. Kun produkter fra vores kommercielle partnere inkluderes i indlægget. Derfor betragtes dette som en annonce.

Hvis du ønsker en smuk samt stabil have, hvor planterne står højt, og grøntsagerne trives, så er en kompostbeholder en god ven at installere i din have. Med en kompostbeholder kan du nemlig let omdanne husholdningens organiske affald til anvendelig kompost, som du kan gøde planter og afgrøder med.

Det er både en miljøvenlig måde at skille sig af med ens affald på, mens din jord vil elske dig for det ekstra skud næring, den får.

Man opdeler hovedsageligt kompostbeholdere i to kategorier; den lukkede beholder, ofte i plastik, og den åbne beholder, hovedsageligt beregnet til haveaffald. Der er både gode og trælse sider ved de to typer, og efterhånden som efterspørgslen på solide kompostløsninger stiger, kommer der nye modeller til i varierende størrelser, materialer og egenskaber.

I det følgende indlæg guider vi dig derfor gennem nogle af de robuste kompostbeholdere, du kan finde på markedet lige nu. Udover produktinspiration kan du også blive klogere på fordelene ved kompost, samt hvordan du kan komme i gang med effektiv kompostering i dit eget hjem.


Hvad er fordelene ved kompost?

Når du komposterer, foregår der en biologisk nedbrydningsproces inde i kompostbeholderen, hvori orme, ilt og mikroorganismer nedbryder dit organiske affald. Resultatet bliver det brune, muldede materiale kaldet kompost. Efter komposteringen bliver næringsstofferne, før bundet i det organiske affald, på ny tilgængelige i komposten.

Udover at være en bæredygtig affaldsløsning, siden du genanvender organisk affald fra hus og have i stedet for blot at smide det væk, kan du med en kompostbeholder altid have nærende gødningsmateriale lige ved hånden. Det er ganske vist muligt at købe færdigbehandlet kompost i poser, men hvis du ønsker at spare penge og hurtigt komme af med dit affald, kan du med en kompostbeholder let slå to fluer med ét smæk. Du har jo allerede køkkenaffaldet, hvilket er første skridt på komposteringsrejsen, nu mangler du bare den rette kompostbeholder.

Udover at være en fordel for dig har kompost også yderst positive effekter på din jord og have. Kompost er nemlig sprængfyldt med nærende mikroorganismer, også kaldt mikrober, og er dermed det perfekte brændstof til at holde dine planter sygdomsfrie og flotte. Kompost kan bl.a. forbedre jordens struktur, vedligeholde fugtighed og generelt sørge for at jorden holder den samme pH-balance. Hvis du ønsker en sundere have fri for kunstgødning, kan en kompostbeholder altså være et godt og ikke mindst let sted at starte.


Pulito – Lukket kompostbeholder til indendørsbrug

Kompostspand→ Set hos Simpelt.dk til 350 kr.

Det er ikke alle, der bor i et stort hus med god plads til at opstille en 300 liters kompostbeholder i deres have. Heldigvis findes der efterhånden masser af gode, handy modeller tilegnet mindre husstande, så alle kan nyde glæden ved at kompostere uanset størrelsen af deres bolig.

Den kompakte kompostbeholder fra danske Pulito er sådan en model, perfekt egnet til mindre husholdninger, eller folk der ikke har behov for en stor kompostløsning i hjemmet.

Pulito er en flot og stilren kompostbeholder i rustfrit stål. Den kan rumme 4 liter affald, og med en højde på 29 cm samt diameter på 18,5 cm passer beholderen nemt under enhver køkkenvask uden problemer.

Beholderens låg er udstyret med to aktive kulfiltre, hvilket forhindrer både fluer og lugtgener, så du ikke skal døje med, at hele din bolig dækkes i affaldsdunst. Det anbefales dog, at de to kulfiltre udskiftes cirka hver halve eller hele år for at sikre optimal effekt. Samtidig kan spanden nemt rengøres og kan tilmed tåle at komme i opvaskemaskinen, hvis kulfiltrene fjernes inden.

Kompostbeholderen fra Pulito er lavet til den miljøbevidste forbruger og er altså et godt eksempel på en smart kompostbeholder, du nemt kan opbevare på mindre plads.


Greenline Master – Velisoleret og rottesikret kompostbeholder til udendørsbrug

kompostbeholder→ Set hos Frishop.dk til 1.199 kr.

→ Set hos Byghjemme.dk til 1.199 kr.

Når det kommer til at finde en god kompostbeholder, der skal stå udenfor, fremhæver goodhousekeeping.co.uk god isolering som en af de vigtigste egenskaber, den bør have. Først og fremmest er varme en essentiel faktor i nedbrydningsprocessen.

Bakterierne og mikroberne, som omsætter beholderens organiske indhold, er nemlig afhængige af god varme for at kunne arbejde mest effektivt.

I forhold til placering kan det derfor være en god idé, at du sætter kompostbeholderen et sted med meget sol, så beholderen får ekstra varme til at hjælpe nedbrydningsprocessen.

Udover varme er god isolering ligeledes vigtigt for at holde ubudne gæster væk fra kompostens indhold. For skadedyr som rotter kan dit køkkenaffald hurtigt blive deres lækre aftensmadbuffet. Vær derfor opmærksom på, om kompostbeholderen har en bund, da nogle modeller, ofte de billige af slagsen, kommer uden.

Et bud på en velisoleret kompostbeholder, der garanterer at kunne holde skadedyr ude og holde køkkenaffaldet inde, er Greenline Master. Kompostbeholderen opfylder nemlig alle kravene inden for sikkerhed mod skadedyr, mens dens solide Windtec-låg er udstyret med en ordentlig låsemekanik, så låget lukker tæt til, når du slår det ned.

Greenline Master er en stor, robust model, der står højt med 98 cm og en bredde på 89 cm. Master har plads til 375 liter materiale, så der er god mulighed for at fylde den op med flere måneders affald. Samtidig er beholderen designet til at kunne stå i haven i al slags vejr, hvor den kan tåle en temperatur på helt ned til -15 grader.

Siden det danske vejr er ustadigt, er det vigtigt at kigge efter en kompostbeholder i hårdført materiale, så du ikke risikerer, at den flækker grundet groft vejr.


Timberrud – Åben kompostbeholder i træ til stort haveaffald

Kompostbeholder træ→ Set hos Haveglad.dk til 1.800 kr.

Indtil nu har vi i vores guide nævnt to kompostbeholdere, som begge hører til kategorien lukkede beholdere. Fordelen ved en lukket kompostbeholder er, at de altid ser pæne og præsentable ud, mens de er garanteret at være skadedyrssikrede.

Modsat er ulempen dog, at de lukkede kompostbeholdere ikke er særlig praktiske til at håndtere haveaffald. Hvis du har en stor have og deraf meget haveaffald, er det derfor bedre at kigge efter en åben kompostbeholder.

Timberrud er et solidt bud på en åben kompostbeholder, hvor der er plads til alt tænkeligt haveaffald fra de små kviste til de helt store trægrene. Timberrud er konstrueret i robinietræ, hvilket ikke kun gør, at kompostbeholderen ser rigtig flot ud, det gør den også yderst slidstærk, da robinie er en holdbar træsort. Timberrud er hermed en robust kompostbeholder, som du kan være sikker på ikke bukker under i det danske klima.

Kompostbeholderen kommer i tre størrelser, så der er en model passende til lige din have og dit kompostbehov. Den mindste beholder har målene 100x100x80 cm med plads til 600 liter, mellemstørrelsen har målene 120x120x80 cm svarende til en plads på 1.100 liter, og sidst, men ikke mindst, har den største Timberrud-model en kapacitet på 1.600 liter med målene 140x140x80 cm. Du kommer altså ikke til at løbe tør for affaldsplads foreløbig.

Uanset hvilken størrelse du vælger, er Timberrud-modellen designet til at være nem at montere, påfylde og tage kompost fra, da kompostbeholderens brædder er aftagelige.

Beholderens brædder er her skrå, så regnvand ledes ind i beholderen, hvilket tilfører ekstra fugtighed til kompostens nedbrydningsproces. I perioder med kraftige regnskyl kan det dog være en god idé at afdække din åbne kompostbeholder, for eksempel med en presenning, da for megen regn kan ende med at have en negativ effekt ved at udvaske næringsstofferne i komposten.


Hozelock Bokashi startset – Alternativ kompostbeholder i genbrugsplast

Kompostbeholder til køkken→ Set hos Frishop.dk til 442 kr.

→ Set hos Byghjemme.dk til 442 kr.

Der findes mange smarte kompostmodeller på markedet, men nogle gange kan det være sjovt at teste andre havemetoder og prøve noget nyt. Bokashi er det japanske ord for fermentering, og er en lugtfri komposteringsmetode.

Theguardian.com beskriver her Bokashi som værende en kompostløsning, hvor dit køkkenaffald zombificeres og fremhæver det som en god løsning for interesserede med lidt plads, som gerne vil have noget hurtig kompost.

Hvis du er ny til Bokashi og gerne vil testkøre den fermenterende kompostmetode i din husholdning, kan det være smart eventuelt at begynde med et Bokashi startsæt fra mærket Hozelock. Sættet kommer nemlig med alle de vigtigste komponenter, du har brug for, hvilket, udover beholderen, inkluderer 1 stempel, 1 målebæger til gær, 1 bæger til gødningsvæske og 1 kg Bokashi kompostgær.

Beholderen er lavet i genbrugsplast, hvor dens kompakte design gør, at du nemt kan opbevare den indendørs, for eksempel i dit køkken.

For at igangsætte Bokashi-metoden skal du selvfølgelig starte med at fylde beholderen med madaffald, hvorefter du presser luften ud med det inkluderede stempel, tilsætter et drys kompostgær og slutter af med at sætte låget på. Fordelen ved startsættet er, at du får to slutprodukter ud af processen, nemlig en næringsrig gødningsvæske og kompost.

Gødningsvæsken skal løbende tappes fra kompostbeholderen hver 3.-5. dag, mens fermenteringen er i gang, mens selve komposten er klar efter 14 dage. Det interessante ved Bokashi-kompost er, at det ikke ændrer udseende ligesom ”normal” kompost. Al ændringen sker i stedet rent kemisk.

Hvis du har en anden kompostbehandler i forvejen, kan du anvende den færdigproducerede Bokashi-kompost til at fremme komposten heri, ellers kan du gøde din jord med den ved at nedgrave Bokashi-komposten. Gødningsvæsken kan du bl.a. anvende til dine planter, dog er væsken meget koncentreret, så den skal gerne fortyndes med vand.

Hvis du er interesseret i kompakte løsninger til kompostering, som er velegnet til en mindre bolig, er Bokashi-metoden et sjovt alternativ til den klassiske kompostering.


Komposttromler – Fremskynd kompostprocessen med lidt ekstra rotation

Opskriften på en effektiv nedbrydningsproces fra have- og køkkenaffald til kompost er afhængigt af fire hovedfaktorer; varme, ilt, fugt og rotation. Efterhånden som du fylder lag på lag af organisk affald i din kompostbehandler, bliver det dog sværere at sørge for, at hele kompostmængden får den rette mængde rotation, som den har brug for. I den forbindelse findes der en lang række af haveredskaber til at hjælpe med dette problem, f.eks. kompoststave, mens andre nøjes med at bruge deres skovl. I deres liste over de mest essentielle værktøjer til kompostering nævner goodhousekeeping.co.uk dog en anderledes model af den klassiske kompostbehandler, som synes at have løst rotationsproblemet, nemlig en komposttromle.

En komposttromle er en rund eller cylinderformet beholder, som ikke står på jorden, men i stedet er fastmonteret på et stativ. Designet gør, at du lettere kan vende komposten undervejs, så alt det organiske materiale lettere blandes. Fordelen ved rotationen er, at det er en naturlig måde at fremme nedbrydningsprocessen på, så hele komposteringen bliver en tand hurtigere. Når du løbende vender komposten, tilføres der ligeledes ilt til det organiske indhold, hvilket sikrer, at der ikke går forrådnelse i dit affald.

Komposttromler kommer ofte i mørke farver, da det er med til at tiltrække solens stråler, så komposten bliver endnu mere opvarmet. I midten af komposttromlens indre er maskinen udstyret med rør, hvilket giver bedre luftventilation til indholdet og sørger for, det blandes bedre. Det er for eksempel et design, man også ser hos maskiner såsom cementblandere. Selve tromlens stativ kommer enten med eller uden hjul. Vi vil dog mene, at hjulmodellen er den mest praktiske til havearbejde af de to.

Hjulene gør nemlig, at du lettere kan flytte rundt med beholderen, så du altid har den, lige hvor du arbejder og dermed hurtigt og løbende kan smide haveaffald ned i den. Om end komposttromlen fremhæves som en praktisk kompostbehandler, virker det desværre til, at komposttromler er svære at opdrive i Danmark for tiden.

Hvis du er interesseret i at anskaffe dig en komposttromle, er du altså i øjeblikket nødt til at kigge mod udlandet enten via en international webshop eller måske under en ferietur, men mon ikke vi ser den lille, fikse model dukke op på de danske markeder inden for nærmeste fremtid.


Sådan kommer du godt i gang med kompostering

Nu har vi gennemgået fem modeller, som er gode og meget forskellige bud på solide kompostbeholdere, du kan udstyre din have eller dit køkken med. Fælles for modellerne er, at de er kvalitetsprodukter, som sikrer dig en effektiv kompostering. Men hvordan kommer du så i gang med kompostering? I det følgende giver vi dig en hurtig guide til, hvordan du kan kickstarte din komposteringsrejse.

Først og fremmest bør du være opmærksom på, hvilken type organisk affald du putter i din kompostbeholder. Her taler man typisk om brunt og grønt materiale. Grønt refererer til grøntsager og frugt, mens brunt omhandler træspåner og tørre blade. Det er vigtigt, der er en god balance mellem de to materialer, da de hver især bringer vigtige næringsstoffer til nedbrydningsprocessen.

Det grønne materiale tilfører kvælstof, hvilket er vigtigt i forhold til at opbygge cellestrukturen i den nye jord. Det brune materiale indeholder derimod kulstof, som er særdeles gavnligt for de mikroorganismer, der nedbryder selve det organiske materiale.

Ligesom vi har nævnt tidligere, er ilt, fugt, varme og rotation vigtige ingredienser for at skabe god kompost. Når du er i begyndelsen af din kompostering, er det en god idé at bringe ekstra varme til din kompostbehandler for at sikre, at varmekilden er forholdsvis konstant i opbyggelsesfasen. Det kan gøres ved at lukke beholderens låg tæt og f.eks. putte et gammelt tæppe ovenpå eller afdække med en presenning.

Det er også vigtigt, at komposten altid er fugtig, hvis materialet virker tørt, bør du derfor huske at vande det, så processen ikke risikerer at gå i stå.

Ellers skal du bare sørge for at holde øje med statussen på processen i din kompostbeholder og sørge for at tilføje nyt organisk materiale løbende, så der er nok indhold af mikroorganismer, som bakterier og regnorme kan nedbryde. Over de næste par uger omdannes det organiske materiale lige så stille til kompost, hvor du efter fire uger bør vende indholdet med en kompoststav eller skovl. Den endelige kompost skulle gerne efter to til tre måneder være klar.

Du kan vurdere, om komposten er klar ved at se på, om der er synlige rester af udgangsmaterialet, den indeholder ikke plast, metal eller andre urenheder og sidst, men ikke mindst; komposten skal gerne have en ensartet, relativt løs struktur samt en lugt, som gerne skulle minde om almindelig jord eller træflis.


Undgå en standset kompostering i din lukkede kompostbeholder

I forhold til hvor hurtigt man kan fremstille kompost, afhænger det i sidste ende af din valgte beholder, årstiden samt din blanding af organisk affald. Når det kommer til at sikre, at nedbrydningsprocessen forløber efter planen, er den lukkede kompostbeholder en model, der kan have problemer, når kalenderen skriver vinter. I løbet af de solrige måneder er det et ideelt tidspunkt at påbegynde kompostering i en lukket kompostbeholder.

Det skyldes, at de varme temperaturer og direkte sollys bringer ekstra meget varme til kompostbeholderen, så det organiske materiale får masser af solenergi til at fremme nedbrydningsprocessen yderligere.

Derudover er det i sommerhalvåret lettere at tilføre grove planterester fra haven til beholderen, hvis komposten mangler brunt materiale til at bringe kulstof ind i processen. I takt med at temperaturerne falder, er der dog ikke længere grove planterester i haven, og komposten kan derfor hurtigt mangle ilt.

kompost

Køkkenaffald, eller det grønne materiale, er meget vådt, hvilket giver en naturlig fugtighed til kompostens indhold. Uden den rette mængde af groft, kulstofholdigt materiale til at komplementere det våde køkkenaffald, bliver komposten i en lukket kompostbeholder dog let og hurtigt til en ulækker, slimet samt stinkende masse uden næring.

Det er desværre en realitet, mange oplever med deres lukkede kompostbeholdere. Hvis du gerne vil undgå at komme i et lignende scenarie, er løsningen heldigvis simple og meget lige til. I løbet af vintermånederne, når komposteringen går langsommere, bør du simpelthen helgardere dig på forhånd med brunt materiale andet steds fra. Et rigtig godt forslag er her grov strøelse såsom træspåner.

De skal nok hjælpe med at bringe nok kulstofholdigt materiale til komposten, som det har brug for til at undgå at blive en ubrugelig, slimet masse i kompostbeholderens bund.

Hvis du ønsker at købe træspåner, kan de findes hos forskellige forhandlere. Det kan for eksempel være hos dyreforretninger og supermarkeder, ofte i form af små poser som er tilegnet gnavere. Generelt er en gylden, vigtig regel i effektiv kompostering, at hver gang du tilfører en spand med grønt materiale, bør du tilføje nogenlunde den samme mængde af brunt materiale og vice versa.

Husker du at kompostere efter denne simple regel, kan du nemt sørge for altid at have en perfekt afbalanceret kombination af de to materialetyper.


Hvad bør du undgå at putte i din kompostbeholder?

I løbet af vores guide har vi nævnt en masse ting, som er særdeles gode at putte i din kompostbeholder fra den rette balance mellem grønt og brunt materiale til ekstra strøelse i vintermånederne. Dog er det også vigtigt at nævne, hvilke genstande du helst ikke må putte i din kompostbeholder af forskellige årsager.

Hvis du gerne vil undgå at tiltrække forskellige dyr til din udendørs kompostbeholder, bør du først og fremmest undgå at putte madprodukter såsom dyre- og mejeriprodukter i, lige meget om de er kogte eller rå. Hvis du har et kæledyr, skal du heller ikke putte dens efterladenskaber i kompostbeholderen. Selvom du måske har en velisoleret kompostbeholder, som netop er skadedyrssikret er der ingen grund til at lege med ilden.

Hvis du vil være helt sikker på ikke at få ubudne gæster i eller omkring din udendørs kompostbeholder, bør du konsekvent gå udenom de nævnte grupper. I den forbindelse skal det også nævnes, at der i mange kommuner allerede eksisterer et forbud mod at kompostere fiske- og kødaffald. Så sidder du og vil rigtig gerne anvende dine fiskerester i din kompostbeholder, bør du altså inden undersøge, om det overhovedet er tilladt, der hvor du bor.

Udover mad- og dyrerelaterede produkter er der også produkter, som kan risikere at ødelægge din kompostering. Det drejer sig især om behandlede materialer, hvilket inkluderer produkter som farvet papir og kemisk behandlet træ. Samtidig er det ikke alle typer af grønt materiale, der har en positiv effekt i din kompost. Planter som er insekt- og sygdomsramte skal du således skille dig af med et andet sted, ellers risikerer du nemlig at forurene hele komposten, hvilket vil gøre den fuldstændig ubrugelig, så du er nødt til at starte hele komposteringen forfra.


Vi anbefaler kompostbeholdere

Uanset hvilken type af kompostbeholder, du foretrækker, er der under alle omstændigheder gode fordele ved at begynde at kompostere allerede fra i dag. Ikke nok med, at du nemt kan omvende dit organiske affald til brugbart brændstof til din have og planter, så er det en yderst bæredygtig affaldsløsning.

Hos Havesektionen kan vi derfor ikke andet end varmt anbefale, at du begynder at indtænke kompostering som en central del af din husstands affaldshåndtering. Det er ikke kun godt for din have, det er også miljøvenligt og yderst godt for resten af Jorden.


Kilder

{{ reviewsOverall }} / 5 Brugere (1 Vurdering)
Vurdering af testen5
Hvad synes andre brugere.. Skriv en vurdering
Order by:

Vær den første til at skrive en vurdering.

Verified
/ 5
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Skriv en vurdering